Anlægsstruktørlærling til NCC
City: Hybrid
Apply here!
NCC har anlægsstruktørlærlinge i Københavnsområdet, Aarhus, Aalborg og Trekantsområdet.
Lige nu har vi desværre ingen ledige lærepladser.
*Opdateret 1. juli 2025
Anlægsstruktørlærling - en håndværker med jord under neglene.
Som anlægsstruktørlærling får du et alsidigt og praktisk håndværksfag, hvor du arbejder mest udendørs og på skiftende byggepladser. Du bliver en del af det hold, der skaber fundamentet for vores infrastruktur – bogstaveligt talt.
Du lærer at udføre klassiske håndværksopgaver som at anlægge fortove, pladser og veje med beton og belægningssten. Du bygger broer og arbejder med kloakering og afvanding – alt sammen med fokus på præcision og kvalitet.
I dit daglige arbejde bruger du både hænderne og maskiner som gravkøer, dozere og rendegravere. Det er fysisk, teknisk og kræver godt håndværk.
Når du er færdiguddannet, har du mulighed for at videreuddanne dig til fx byggetekniker, byggekoordinator eller bygningskonstruktør – og tage dit håndværk til næste niveau.
Interesseret?
Er du interesseret i at søge en lære- eller elevplads, så send os en kort ansøgning med følgende info:
- Lidt om hvorfor du søger denne lære-/elevplads
- Om du er i gang med et skoleforløb
- Om du har tidligere joberfaringer og/eller andre uddannelser (eller vedlæg et CV, hvis du har et)
Hvis du har spørgsmål til lærlinge- og elevpladser i NCC, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Louise Liengaard på telefon 4195 2184 eller e-mail louise.liengaard@ncc.dk. Ansøgninger skal sendes via hjemmesiden, ikke på mail.
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
I NCC uddanner vi mange lærlinge og elever. Allerede i læretiden, bliver du en uundværlig del af teamet. Hos os bygger uddannelse nemlig på samarbejde.
At være lærling eller elev i NCC kræver mest af alt, at du har lyst til at lære nyt og er engageret i dit arbejde. I læretiden bliver du sat sammen med dygtige og erfarne kollegaer, så du får de bedste muligheder for at blive bedre til dit fag.
Læs mere om at være lærling i NCC på vores hjemmeside: https://www.ncc.dk/arbejd-hos-ncc/larling-i-ncc/
NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Apply here!